Sikkerhed, kurser, penge og en masse hovski snovski....!

Vi har den seneste tid fået en del henvendelser, hvor undrende nye kajakfolk forholder sig tvivlende til, om det overhovedet er nødvendigt med Introforløb og egentlige Kurser for at sejle Havkajak.
Og ganske forståeligt.

Mange har den fejlagtige opfattelse, at sejlads i Havkajak er svært, og at kurser mv. er lovpligtige.

Ingen af delene er rigtige!

Det er ikke svært, og kræver ingen forudsætninger at give sig i kast med det her Havkajak-halløj, og det er bl.a. derfor vi ikke laver de dyre IPP-kurser der er rene pengemaskiner (ca. kr. 2200,-), men tilbyder vores efterhånden ‘berømte’ Introforløb til kun kr. 425,-.

Til den pris får du en masse tips og tricks samt praktiske færdigheder (herunder div. redningsøvelser mm.), som er rigtigt gode at have med... + en halv dag mere på egen hånd...

Så her hos os ender det med, at Introforløbet er ‘mere end gratis’, da du får et Introforløb (tager en halv dag) samt en halv dag mere på egen hånd, billigere end lejeprisen for to halve dage...
Gi’r det mening?

Jeg véd der risikerer at ‘falde brænde ned’ når man sådan stikker snuden frem - men det ér altså ikke nødvendigt at betale en formue for at komme trygt på vandet... og hjem igen!

Mvh.
PT
Himmel & Hav!